mandag den 11. oktober 2010

Basquaise - En hofret!

Jeg har desværre ikke noget billede af denne fantastiske ret. Men opskriften skal i ikke snydes for.
Det er en ret der kan gøre sig godt året rundt, med et stykke ristet fisk til.
Det er en slags cassoulet med bønner, serranoskinke og safran

100 g hvide bønner, udblødes i koldt vand i 24 timer
100 g serranoskinke
½ blegselleri
2 stk gulerødder
2 stk rød peberfrugt
2 stk hele hvidløg
½ bdt timian
½ stk knold selleri
½-1 g safran
2 dl skaldyrsfond, gerne hjemmelavet
4 dl hønsefond, gerne hjemmelavet
1 dl hvidvin

Alle grøntsagerne + skinken skæres i brunoise ( ½ x ½ cm tern). Timian hakkes og hvidløg pilles.
Skinken sauteres i lidt olie og grøntsagerne tilsættes. Sautér et par minutter og tilsæt safran.
Rør rundt er minutstid og tilsæt bønner, fond og hvidvin. lad det hele simrer under afskumning til bønnerne er møre. Det varer ca 30-40 min.
Retten kan med fordel laves dagen før..  
Server med et stykke ristet hvid fisk og et stykke godt brød til... 

Det her er en ret jeg har serveret mange gange med stor succes på nogle af de restauranter jeg har arbejdet på og hvis jeg skulle ende på en øde ø ( dog med et blus og en kniv) og kun må vælge en ret, så skulle det være denne en ret..   :-)

2 kommentarer:

  1. Orv, det er lige en ret for mig. Lækkert :-)

    SvarSlet
  2. @ Klidmoster, du kan også glæde dig til. og jeg ser frem til at høre dommen :-)

    SvarSlet