12 dage siden den startede og 24 dage tilbage.. Hvem der dog bare var i Alba i Piemonte til den årlige Trøffelfestival. Det siges at de kan duftes i hele området.. Det må være helt fantastisk :-)
Nu er det hunde man bruger til at opsnuse de underjordiske herligheder. I "de gamle" dage brugte man grise, til at finde dem, men de åd dem.
For at få den ultimative trøffeloplevelse må man tage derned, da den herlige duft er ret flygtig og "fordufter" ret hurtigt.
Den hvide trøffel hører til en af verdens rigeste råvare og bliver handlet til svimlende beløb på auktioner.
I 2007 blev en hvid trøffel på 1.5 kg fra Toscana solgt til 330.000 $ på auktion.
De bedste trøfler kommer dog fra Alba.